Torben Pedersen, Nyt Skab

Direktør Torben Pedersen fra Nyt Skab fortæller: “For et par år siden søgte vi selv en teknisk assistent. Vi fandt nogle kandidater og valgte en der havde referencer og papirer i orden fra en beslægtet branche. Men kursuspapirer er desværre ikke altid lig med kompetencer, så vi trak i nødbremsen. Det var dyrt for os og et nederlag for medarbejderen. Herefter besluttede vi at henvende os til Aviva fra Stein-Beck, som vi kendte fra et kursus om rekruttering. Aviva gav os valget mellem den dyre model, hvor hun starter helt forfra, og den billige, hvor hun ville se på de kandidater, som vi i første omgang havde valgt fra. Den efter vores mening mindst egnede kandidat blev valgt ud af Aviva. Det var en polak med en akademisk baggrund, men uden fagligt kendskab til området. I løbet af 2 dage kunne hun imidlertid det, som vores egen kandidat ikke kunne efter 3 måneder. Hun havde skjulte faglige kvalifikationer, som kun Aviva kunne se. Stein-Beck gjorde et stort nummer ud af at fortælle os om kandidatens personlighed, hvordan hun skulle motiveres og ledes. Efterfølgende viste det sig, at denne beskrivelse ramte plet, så her sparede vi den tid, der normalt går med at spore os ind på hinanden.”
“Vi bruger Stein-Beck for at udnytte Avivas daglige erfaring med rekruttering. Det giver en højere succesrate og hurtigere resultater sammenlignet med os andre, der måske kun arbejder med det en gang om året.”

Nyt Skab er et håndværksfirma som laver indbyggede skabe efter mål. Torben og René Pedersen fra Nyt Skab lærte vi at at kende ifm. et kursus om rekruttering Stein-Beck afholdt for Teknologisk Institut. Som Torben nævner i sin udtalelse, er det omkostningsfuldt at rekruttere forkert. Generelt set svarer et rekrutteringshonorar til 1 til 2 måneders løn. Så, hvis man efter 2,5 måned finder ud af, at man har valgt den forkerte medarbejder, er løn- og introduktions-omkostning på et niveau svarende til ca. to rekrutteringer.

Med hjælp fra Stein-Beck lykkedes det Nyt Skab at finde sin nye nøglemedarbejder i første forsøg.

Torben Pedersen
Direktør for Nyt Skab