Charlotte Vestergaard, Døgncentret Århus

”Da vi stod i den situation, at Døgncenteret skulle etablere et nyt lederteam, var det helt afgørende for mig at få en udefrakommende sparringspartner, som kunne sætte mere ”objektive øjne” på organisation og kandidater, end jeg selv var i stand til alene. Og den hjælp fandt jeg hos Stein-Beck”, fortæller Charlotte Vestergaard, der er forstander på Døgncentret, der består af Chr. d IX’s børnehjem og Bethesda.

”Opgaven, som Stein-Beck løste for mig, var tvedelt. For det første at udvælge kandidater til de to lederstillinger, som matchede de behov, vi havde formuleret sammen. I den proces blev både jeg og kandidaterne testet og efterfølgende fik vi personlige tilbagemeldinger på testresultaterne, hvilket gav mig en dyb indsigt i min egen lederprofil, og hvordan kandidaterne matchede mig som leder, hvordan de matchede personalegruppen og hinanden, samt hvordan de i øvrigt levede op til de krav, vi havde stillet. Set i bakspejlet var det som at have en ekstra leder ind over, der objektivt og nøgternt gav mig input til processen, og det resultat jeg skulle opnå”.

”Den anden opgave var at give mig input til, at vi i det nye lederteam fik etableret og organiseret os på en optimal måde. I forbindelse med ansættelsen udarbejdede Stein-Beck en række anbefalinger, som indebar, at jeg vidste, hvordan jeg skulle tage imod de nye ledere og på hvilke områder, jeg i særlig grad skulle støtte dem. Disse anbefalinger og analyser har også været meget nyttige efterfølgende, fx når jeg gennemfører opfølgningssamtaler, og når ledergruppen skal finde ud af, hvordan vi bruger hinandens forskellige styrker og skaber synergi, når vi sammen leder Døgncentret”.

”Selve processen var meget struktureret, og det kan jeg vældig godt lide. Der var en klar plan, som blev fulgt hele vejen igennem, hvilket gjorde mig tryg. Jeg ved, at kandidaterne også følte sig rigtig godt behandlet, og at de fik meget ud af selve testforløbet. Bortset fra den faglige professionalisme skyldes de gode resultater uden tvivl også Avivas behagelige måde at være på. Man mærker hun har styr på det – den måde, hun giver tilbagemeldinger på, er både dybdegående og respektfuld”.

Charlotte Vestergaard
Forstander for Døgncentret i Århus