Nyhedsbrev 2015

To nye samarbejdspartnere
I løbet af det sidste år er der kommet to nye samarbejdspartnere til vores netværk af HR-specialister: Alaa Barky og Helene Alling, begge specialiserede indenfor coaching og lederudvikling. Se mere om dem på www.humann.dk og www.living-leadership.dk.


At vælge den bedste kandidat ved en rekruttering handler også om, at kandidaten skal føle, at han/hun har fundet den rigtige virksomhed
Vi søger selvfølgelig altid den bedste medarbejder. Men hvad er den bedste medarbejder? Det er ikke nødvendigvis den kandidat, som umiddelbart ser ud til at være den bedste, som også er det på lang sigt. På kort sigt, er det ofte den fagligt mest kvalificerede kandidat, som bliver vurderet som den bedste. På lang sigt er der imidlertid en række andre faktorer, som kan lede til, at man bør prioritere en fagligt mindre kvalificeret person. Hvis man fx har et team af medarbejdere, som alle ligner hinanden meget i deres tænkemåder, kan der være behov for at supplere medarbejderstaben med én, som har en anden type profil – hvilket i nogle tilfælde, nærmest per automatik vil betyde én, som ikke har de faglige kvalifikationer man er vant til at rekruttere. Budskabet er m.a.o.: udfordr dig selv, når du kortlægger de faglige og personlige kvalifikationer som din nye medarbejder skal leve op til – og se på dine kandidater i et bredere og længere perspektiv.

”How to spot a liar”
Når vi møder nye mennesker, forsøger vi at afkode, hvem de er – ikke mindst i rekrutteringssituationen. Ansøgeren vil i de fleste tilfælde forsøge at give et så positivt billede af sig selv som muligt og vi, som sidder på den anden side af bordet, forsøger at finde ind til ”sandheden” om personen. Vores kommunikation er fordelt mellem ca. 30% verbal og 70% nonverbal kommunikation. Hvordan kan vi så afkode de 70%, så vi rammer så tæt på sandheden som muligt? I TED-talks giver Pamela Meyer fra Calibrate et bud på nogle af de ting vi kan være opmærksomme på. Gå ikke glip af, når hun viser Obama tale med hænderne!

 

Hvad lægger du vægt på, når du vælger din HR Partner?
Vi måler os selv på hitrate – hvor mange af de medarbejdere vi er med til at rekruttere, stadig sidder i stillingen ½-år senere – og på hvordan vores kunder evaluerer vores ydelse og præcisionen af den konklusion, vi udarbejder ifm. rekrutteringen. Det er ikke lykkedes os at finde benchmarks i vores branche. Derfor vil vi gerne spørge dig: Hvad lægger du vægt på, når du vælger din HR Partner? Mail gerne dit bud til aviva.s@stein-beck.dk

Med venlig hilsen
Aviva Steinbock
Stein-Beck

Klik her for at til- eller afmelde nyhedsbrevet