Nyhedsbrev 2009 – 2

 

”Vækst gennem rådgivning”

Pr. 1. september i år har Erhvervs og Byggestyrelsen frigivet en ny pulje på 30 mio.kr. for at styrke virksomheders vækst gennem rådgivning.   Ordningen gør det muligt at få dækket halvdelen – eller op til 40.000 kr. – af sine udgifter til køb af privat rådgivning Målgruppen for støtten er vækstorienterede iværksættere og virksomheder med op til 25 ansatte.. Kontakt os hvis du vil vide mere om mulighederne.
Se mere om ordningen 


Lov om sygesamtaler

I 2010 kommer der en lov om sygesamtaler. Dette betyder bl.a.:

  1. Inden en medarbejder har nået at være fraværende pga. sygdom i 4 uger, har arbejdsgiveren pligt til at indkalde medarbejderen til en sygesamtale
  2. Den traditionelle lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattes af en mulighedserklæring
  3. Der skal udarbejdes en fastholdelsesplan
  4. Der følger også ændringer i refusionsreglerne

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere viden om den nye lov


HR-Nøgletal

Måler I på HR-Nøgletal i jeres virksomhed? Vi arbejder med 11 forskellige HR-nøgletal. I samarbejde med virksomheden, vurderer vi hvilke nøgletal, der er interessante og relevante at måle på. Nogle tal er gode, når man vil sammenligne sig selv med andre virksomheder i eller udenfor ens egen branche; andre tal er nyttige når man vil følge virksomhedens udvikling fra år til år. Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere om måling af nøgletal indenfor HR.


Forbedrede ansøgningsmuligheder i Forebyggelsesfonden

Vi har to meget interessante oplysninger om Forebyggelsesfonden. Den ene er, at virksomheder under 50 ansatte nu har mulighed for at søge om støtte til at betale konsulenter til at udarbejde ansøgningen. Den anden information er, at Forebyggelsesfonden har opfordret, selv meget små virksomheder til at søge om støtte. I radiospots har de fremhævet, at virksomheder helt ned til 1 ansat kan søge om støtte fra fonden. Næste ansøgningsrunde forventes primo 2010.
Link til Forebyggelsesfonden 


Hjernepiller

I 2010 har vi begivet os ind i forlagsbranchen. Pt. er vi i gang med at oversætte Nils Simonsons bog Hjernepiller – den bliver udgivet i 1. kvt. 2010. En bog om hjerner, hvordan den fungerer og hvorfor vi mennesker fungerer som vi gør – en bog som på en gang er både lærerig og underholdende ud over det sædvanlige.
Læs mere om bogen

 

Link til tilmelding af nyhedsbrevet