Læseprøve

 Hjernepiller

HJERNEPILLER

 – en rejse i universets mest

    fantastiske organ

 
af
Nisse Simonson
 
 

 

Ligesom vi har vores egen HjerneMadsen, har svenskerne deres egen underholdende og livskloge formidler af alt det, der har med menneskehjernen at gøre. Manden er Nisse Simonson, tidligere læge og kirurg, der har viet sit liv til at fortælle omverdenen om denne ”universets mest vidunderlige og komplekse skabelse”. Hans mission er dobbelt. Dels vil han have udløsning for sin trang til at dele sin enorme viden om alt det, der er sket indenfor hjerneforskningen i de seneste par årtier – opdagelser som ifølge Simonson vender op og ned på forestillingerne om os selv og vores muligheder. Og dels vil han på sin humoristiske facon gøre os begribeligt, at netop den nye viden om hjernen bør åbne vores øjne for, hvordan vi skal leve, og hvad vi bør prioritere. Uden store løftede moralske pegefingre – men nok med sviende og sarkastisk kritik af samfundets mange hjerneløse autoriteter.

Nisse Simonson forstår at krydre tørre naturvidenskabelige beskrivelser med underholdende anekdoter. Han gør rede for, hvordan vores hjerne reagerer på kost, og fysisk og åndelig motion, og forklarer hvordan den fysisk bliver omformet og udviklet, når vi f.eks. læser bøger, behandler depression med lysterapi, opfører os optimistisk contra pessimistisk og føler os lykkelige.

”Hvorfor har vi det så skidt, når vi materielt aldrig har haft det bedre?”, spørger han retorisk mange gange, og forklaring og svar finder han netop i vores hjerne, som det moderne menneske ikke behandler efter fortjeneste.

Nisse fører os igennem 14 causerier med overskrifterne: 

  • At læse
  • Karisma
  • Livets puslespil
  • Lysterapi
  • Krigen mellem følelse og fornuft
  • Kan man tænke sig rask?
  • Omega 3
  • Narkotika og nydelser
  • Lykken
  • At tale til en forsamling
  • Hjernehelse og motion
  • Fra kærlighed til iskold
  • Held og lykke
  • Hjernen omformes af tanker

 

UDDRAG FRA BOGEN

KRIGEN MELLEM FØLELSE OG FORNUFT: ….

Det er klart lettere at tænke sig syg. At tænke sig rask kræver en aktiv anstrengende daglig proces. De andre negative programmer tager meget let overhånd. Næste gang jeg skal genoplade min ubevidste computer, tror jeg, at jeg vil trykke på ERASE, hver gang jeg støder på et negativt program. Men glem ikke, at når der er krise, så vinder pattedyrshjernen over menneskehjernen. Følelse slår fornuft.  Den, som plages følelsesmæssigt, emotionelt må henvende sig til det rigtige niveau i hjernen….

OMEGA 3: …. Byggestenene i hjernens nerveceller er fedtsyrer. De to vigtigste er døbt efter, hvordan de ser ud kemisk, omega 3 og omega 6. De findes i alger i havet og i grønne planter. Vanddyrene kan optage og lagre disse fedtsyrer, hvilket vi ikke kan. De kaldes essentielle, fordi de er nødvendige for os. Vi kan ikke undvære nogen af dem. Deres mængde i forhold til hinanden er vigtig for vores sundhed. De har en tendens til at balancere eller konkurrere med hinanden. Mens vi levede på savannen, spiste vi disse fedtsyrer i et 1 til 1 forhold. I dag er det nok 1 til 20/30….

…. Hjernen er en fedtklump, som består af 60 % fedt. Af disse 60 % udgør 20 % omega 6 og omega 3 i omtrent lige store mængder, ideelt i forholdet 1 til 1. Med den kost vi spiser nu, er der en risiko for, at der opstår en ubalance, da fedtstofferne konkurrerer med hinanden i cellevæggene. Ifølge mange skulle det forklare, hvorfor de fleste med enkle depressioner, de såkaldte unipolare depressioner, bliver lige raske af et omega 3 tilskud i kosten som ved hjælp af antidepressiv medicin….

HJERNEHELBRED OG MOTION: ….. den nye forskning viser, at en ganske moderat motionsindsats har mærkbare konsekvenser for vores hjerne. Motionen fører til, at vi får flere hjerneceller og en bedre sammenkobling af dem. Dette mindsker risikoen for tavse inflammationer i hjernen, som sandsynligvis ligger bag forskellige demenssygdomme. Stress fører til en forgiftning og skrumpning af den hukommelseshåndteringens hovedbanegård…..

Nisse Simonson afslutter sine causerier om hjernen med mottoet:

USE IT OR LOOSE IT

 

Nisse Simonson

Nisse Simonson er pensioneret læge og kirurg med en passioneret interesse for det, der sker mellem ørerne – i universets mest komplekse skabelse – menneskehjernen. Han er også skribent og hertil én af Sveriges mest brugte foredragsholdere. I 2006 blev Nisse udnævnt som årets taler i Sverige. Han har desuden deltaget i omkring 30 TV-udsendelser og skrevet talrige artikler og kronikker i aviser og blade.

I Hjernepiller fortæller Nisse Simonson os om hjernen – dette ”universets mest fantastiske organ” – i en letlæst, causerende stil. I denne bog tager han fat på hjernens udviklingshistorie, og hvordan den fungerer – og ikke mindst, giver han inspiration til, hvordan vi kan påvirke vores egen hjernes funktioner.

”Hvor er det dejligt at opdage, at man har en kampfælle i vores svenske broderland. Læs Nisse Simonsons underholdende bog Hjernepiller og bliv klogere på hjernen og dens gerninger. Det er altid et skridt i den rigtige retning.”

Peter Lund Madsen

 

© Nisse Simonson og Stein-Beck ApS

Forfatter: Nisse Simonson, Sverige

Illustrationer: Nisse Simonson

Oversat til dansk af: Axel Andreas Beck og Aviva Steinbock

Originaltitel: Hjärnpiller

Trykt af: Narayana Press, Gylling

Udgivet af: Stein-Beck ApS, Charlottenlund

1. udgave 2010

ISBN 978-87-993599-0-5